|

Svend Petersen
Svend Petersen,
født 22.5.1947
Shamantræner og underviser
Speciale: shamansk karmahealing
Shamanisme i Vesten
At være shaman i Vesten betyder at tage sig selv og sit liv alvorligt. At
indse at vi lever som de blinde, i en verden af ånder som har en vis grad af forståelse for
vores "særlige" situation. At oplevelse at tilværelsen grunder på
medfølelse, og at opleve samhørigheden med Jorden og alle dens væsner og alle dens
forskellige aspekter af spirituel virkelighed.
Jeg har været undervejs på min spirituelle færd siden 1965.
Min spirituelle vej startede med studiet af den teoretiske okkultisme i over 20
år, lærte autogen træning på underviserplan, uddannede mig til Reikimester (både
den vestlige og den østlige), og fik så senere et lille indblik i filosofien bag
de indianske medicinhjul.
Jeg valgte den shamanske vej,
da det er en spirituel vej, der går lige til sagen, nemlig den egne direkte
spirituelle oplevelse. Et valg, som jeg ikke har fortrudt et øjeblik, da den
shamanske vej er fyldt med dybe oplevelser. Jeg har ikke mødt en eneste
spirituel vej, der i den grad evner at gå direkte til sagens kærne, som
shamanismen kan det.
På min shamanske vej blev jeg autoriseret underviser i 2 forskellige shamanske
systemer i1997 og 2000. Sideløbende med undervisningen i shamanisme har jeg
trådt mange stier i åndernes verden for at forstå den virkelighed, der åbner sig
op for den nysgerrigt spørgende. Min indstilling har været ikke at tage det
overleverede for givet uden at undersøge, om det holder stik ud fra en anden
synsvinkel end den gængse. Det har så vist sig at være en frugtbar metode, da
der har åbnet sig flere facetter af indsigt med nye vinkler for en shamanisme,
der kan udvikles så den holder også ud i fremtiden.
Jeg valgte derfor for nogle år siden at gå egne veje i udviklingen af den
vestlige (nordiske) verdens shamanisme, og dannede således Shamanselskabet.
Jeg har i Sibirien mødt flere af de relativt sjældne ægte
traditionelle shamaner, som jeg i dag er stolt af at kunne betegne som mine venner.
Dette møde blev inspirationen til dannelsen af Shamanselskabet og til en grundig
finjustering af det materiale, som blev indholdet i indlæringen i shamanismen.
Mit ståsted i shamanens hjul befinder sig i Nord-øst, som er stedet for
vejvisere og stifindere. Det er forbundet med opgaven at finde og formidle sikre
veje i den spirituelle geografi.
|